Om Maria

Jeg er uddannet ManuVision Kropsterapeut & Træner fra ManuVisionhuset på Frederiksberg. Jeg kommer jævnligt i ManuVisionhuset som træner på ManuVisiontræningsholdene og som hjælpelærer på uddannelsen.

Udover at behandle i min klinik, behandler jeg i virksomheder.

Jeg er derudover i gang med at uddanne mig som krops psykoterapeut ved Bodynamic International. Psykoterapeutstudiet giver mig stor inspiration i min praksis .

Min store interesse er sammenhængen mellem krop og psyke. En interesse der startede i 1998, hvor jeg første gang læste Tove Hvid “Kroppens fortællinger”. Bogen åbnede for en verden af muligheder og tilgange til menneskelige ressourcer og forløsninger på udfordringer. En helt nyt sprog for sammenhængen mellem krop og psyke.

Senere er jeg blevet meget optaget af Traditionel Kinesisk  Medicin. Særligt den del der handler om meridianer, reflekszoner og zonetreapi. Teorien er mange tusind år gammel og giver rigtig god mening og støtte i det kropterapeutiske arbejde.

Jeg har mange års erfaring i relationsarbejde med børn, unge og familier i vanskeligheder samt erfaring fra social psykiatrien.

Jeg er RAB godkendt via Dakobe. RAB betyder Registreret Alternativ Behandler som er Sundhedsstyrelsens kvalitetsstempel. Dakobe er foreningen for Danmarks Komplementære Behandlere.

Jeg er vild med gå, løbe og svømme i naturen og særlig stor glæde har jeg på vandreture i bjerge.